Nedenfor er
beskrivelser af de procesforløb jeg som udviklingskonsulent i SEAS og SEAS-NVE
har designet og gennemført som lukkede virksomhedsforløb.
For at få fuldt
udbytte af nedenstående procesbeskrivelser, kan læseren med fordel læse om det
mere generelle indhold (modul 1- 3) af stifinderkonceptet på www.pathfinder.dk
J
SEAS og NVE
besluttede i april 2004 af gå sammen i en fusion med virkning fra årsskiftet
04/05.
Som fælles ledelsesplatform
anbefalede jeg til projektdirektionen at SEAS’s brug
af Stifinderkonceptet (siden 2002) blev fastholdt som det bærende koncept under
fusionsforberedelserne, samt blev den bærende platform for ledelse efter
faktisk fusion i 04/05.
Den chefgruppe
der skulle tegne det fusionerede selskab SEAS-NVE blev udvalgt i sommeren 2004
ud fra de eksisterende chefgrupper i SEAS og NVE, hvilket betød at en række
chefer fra NVE skulle uddannes til Stifindere, herunder den kommende
administrerende direktør for SEAS-NVE.
J
Som følge
heraf blev der etableret et særligt tilrettelagt forløb for tidligere NVE chefer,
i alt 14personer.
Modulrækken var
som følger:
1- Målet, værkstøjsdelen, blev
afholdt i august 2004 med 4 dage på Klarskovgaard ved
Korsør da værktøjerne skulle anvendes i forberedelsesfasen til fusionen i
forbindelse med efterårets designprocesser for udviklingen af den nye
virksomheds struktur og hovedprocesser.
2- Den indre Stifinder, den indsigtsgivende og
konfronterende selvudviklingsproces i en indiansk kontekst på 5 dage, blev
afholdt i april 2005 med 4 dage på Schurs Konference Center i Glud ved Horsens.
3- Grænsen, den fysiske afprøvning
af værktøjsdelen i en "virksomhedssimulator" blev gennemført i maj
2005 med 5 dage på Tirsbæk Gods ved Vejle.
Efter nøje
overvejelser blev det besluttet at bytte om på modul 2 og 3 i forhold til det
originale koncept, dette skete med henblik på at opnå mulighed for at
sammentræne og udvikle deltagerne yderligere gennem selvindsigt (den indre
Stifinder) og efterfølgende sætte disse processer i spil på det afsluttende
modul (grænsen) under et hårdt fysisk pres.
De medbragte
firmaprojekter handlede primært om konkrete fusionsaktiviteter og de
afsluttende eksamensopgaver blev afviklet på det 3 moduls sidste 24 timer og
var illustrationer (rollespil) af brug af Stifinderkonceptet i forskellige
sammenhænge.
Eksamensbedømmelsen
foregik ved selvevaluering hvor den enkelte Stifinderkandidat i plenum
motiverede for sin berettigelse til at bære sin ulvefod.
J
Med henblik på at
forstærke integrationen i SEAS-NVE’s direktion, - og
chefgruppe, samt sikre en yderligere sammensmeltning af "gamle"
Stifindere (tidligere SEAS), nye Stifindere (tidligere NVE) og 2 nyuddannede
Stifindere (tilgang af nye direktionsmedlemmer) og endeligt en fællestræning i Stifinderværktøjer,
udviklede, - og gennemførte jeg i september 2005 et særligt
"Grænsemodul" på 4 dage på Tirsbæk Gods ved Vejle for i alt 32
deltagere.
Hovedtemaerne for
dette særlige forløb var fusionsprocesser og til dette formål var der etableret
et underliggende organisationspsykologisk undersøgelsesdesign (storgruppe,
erfaringsgruppe, tilbagebliksgruppe og plenum), samt en virksomhedssimulator
med glidende overgang fra spil til real verden.
En ekstra gevinst
fra dette særlige forløb var udvikling af SEAS-NVE’s værdisæt (Balance, Loyalitet, Ærlighed og Kampgejst) der af
den deltagende direktion blev godkendt og besluttet til implementering.
De til formålet
etablerede erfaringsgrupper "læringscirkler" (gruppeanalytisk model)
er efter forløbet fortsat som en del af deltagernes egen udvikling i hverdagen.
J
Med henblik på at
forstærke integrationen mellem i alt 30 mellemledere i SEAS-NVE, udviklede og
gennemført jeg i oktober 2005 et særligt Stifindertrail
i design af et "Grænsemodul" på 4 dage på Tirsbæk Gods ved Vejle.
Hovedtemaerne for
dette særlige Stifindertrail var dels en introduktion
til (og opfriskning af) Stifinderværktøjerne, en virksomhedssimulator med
fusionstema, samt kvalitetssikring af, - samt formidling af værdisættet
B.L.Æ.K, og etablering af en mødestruktur hvor der blev reflekteret over egen
ledelsesmæssige indsats i "her og nu", samt med tilbageblik til egen
lederrolle i hverdagen.
De til formålet
etablerede erfaringsgrupper "dialoggrupper" (gruppeanalytisk model)
er efter forløbet fortsat som en del af deltagernes egen udvikling i hverdagen.
J
Som et led i
Strategi 2006-2008 for SEAS-NVE blev det vedtaget at alle medarbejdere med
personaleansvar (ledere) skulle uddannes til Stifindere ved deltagelse i et
fuldt forløb (3 moduler). Som følge heraf udarbejdede jeg et særligt design for
et Stifinderforløb der byggede på et basisforløb (åbent), med en integration af
værdisæt, arbejdsmetoder og medbragte
forbedringsprojekter i SEAS-NVE regi.
Således blev der
i efteråret 2006 gennemført et særligt Stifinderforløb for 32 mellemledere med
følgende struktur og hovedindhold.
Modulrækken var
som følger:
1- Målet, værktøjsdelen, blev
afholdt i september 2006 med 4 dage på Tune Kursuscenter ved Tune (Greve) for
samtlige deltagere.
2- Den indre Stifinder, den indsigtsgivende og
konfronterende selvudviklingsproces i en indiansk kontekst, blev afholdt med en
deling af holdet i 2 grupper for at tilgodese procesforløbet og intimiteten på
modulet, henholdsvis med 4 dage i uge 42 (oktober 2006) og 4 dage i uge 44 (okt.-nov.) på Schurs Konference Center i Glud ved Horsens.
3- Grænsen, den fysiske afprøvning
af værktøjsdelen i en "virksomhedssimulator", blev gennemført med 6
dage i december 2006, nord for polarcirklen i Lapland på Kebnekaise
Fjeldstation.
Valget af denne
særligt udfordrende destination skete dels på baggrund af at deltagerne havde
alle benyttet faciliteterne på Tirsbæk Gods ved Vejle, dels på grund af
vejrforholdene i området (sikkerhed for frost og sne i Lapland og regnvejr i
Vejle). Deltagerne blev trænet i ophold og overlevelse, planlægning,
tilrettelæggelse og gennemførsel af arbejdsopgaver, herunder ledelse af samme i
et særdeles vanskeligt og udfordrende miljø med brug af Stifinderværktøjer.
Virksomhedssimulatorens afsluttende opgave var en vinterbestigning af Kebnekaise sydtop (2119 moh) ad" Østre Led". Grundet vejrforhold og
lavinefare på fjeldet blev målet reduceret til et fixpunkt
på Kebnekaises sydvæg 1900 moh, hvor 28 ud af 32 deltagere gennemførte.
Som følge af de
gode erfaringer fra tidligere forløb blev det igen besluttet at bytte om på
modul 2 og 3 i forhold til det originale koncept, dette skete med henblik på at
opnå mulighed for at sammentræne og udvikle deltagerne yderligere gennem
selvindsigt (den indre Stifinder) og efterfølgende sætte disse processer i spil
på det afsluttende modul (grænsen) under et hårdt fysisk pres.
De medbragte
firmaprojekter handlede primært om konkrete forbedringsprojekter.
Eksamensbedømmelsen
foregik ved selvevaluering hvor den enkelte Stifinderkandidat i plenum, den
sidste aften på fjeldstationen, motiverede for sin berettigelse til at bære sin
ulvefod.
J
På et mere
generelt plan har tankegangen, værktøjer, mm. fra Stifinderkonceptet været
benyttet til Strategiformidling, afdelingsudvikling, samt medarbejderudvikling
overalt i SEAS siden 2002, samt i SEAS-NVE siden 2005.
Skulle der være
spørgsmål til ovenstående forskellige former for design og brug af
Stifinderkonceptet til leder – og virksomhedsudvikling kan undertegnede
naturligvis kontaktes.
J
Torben Voigt